Kranio-Sakral Terapi behandling af hunde hos
KST-hund
KST er en blid og dybdegående behandlingsform. Ved en Kranio-Sakral Terapi behandling af hunde arbejder vi med “hele hunden”, både nervesystem, bindevæv, organer, knogler, muskler og led.
En Kranio-Sakral Terapi behandling af hunde hos KST-hund varer ca. 1 time og vil foregå i min klinik i landlige omgivelser ved Fuglebjerg.
Jeg har en madras, men det er også rigtig fint at medbringe hundens eget tæppe.
Det er vigtigt at du er hos hunden under hele behandlingen. Tag gerne godbidder med.
Er du i tvivl om der er noget galt med din hund skal du altid kontakte din dyrlæge først. Kranio-Sakral Terapi kan ikke erstatte et dyrlægebesøg.
Hvad kan Kranio-Sakral Terapi ved behandling af hunde?
KST er en effektiv behandlingsform og kan hjælpe i mange tilfælde. Da Kranio-Sakral Terapi Behandling af hunde afspænder hundens krop vil de fleste hunde have glæde af behandling.
Behandlingen er dog særlig god, hvis din hund:
- Har muskelmæssige spændinger/belastninger
- Er stresset
- Har for lidt eller for meget energi
- Har adfærdsmæssige problemer, måske pga. angst eller usikkerhed
- Har gigt (KST er effektivt som smertelindrende behandling)
Jeg kan som udgangspunkt ikke tilbyde at behandle hunde med Cancer, Epilepsi og drægtige tæver.
Forberedelser før Kranio-Sakral Terapi behandling af hunde
KST behandlingen bliver bedre hvis du laver følgende forberedelser før Kranio-Sakral Terapien:
- Din hund skal være luftet og må ikke lige have spist.
- Gå gerne en lang tur og få ”krudtet af” inden behandling, så din hund nemmere kan slappe af og fordi den efter behandling skal have ro.
- Sørg evt. for at have lidt godbidder til din hund.
Kranio-Sakral Terapi behandling af hunde
Sådan foregår min KST Behandling af din hund:
- Ved første besøg spørger jeg ind din hunds vaner, skavanker og levevis.
- Jeg arbejder siddende på gulvet på en madras eller hundes eget tæppe.
- Du er til stede under hele behandlingen og hjælper til med at din hund har det trygt og forholder sig i ro mens jeg behandler
- Behandlingen vil altid foregå på hundens præmisser.
Efter Kranio-Sakral Terapi behandling af hunden
- Din hund skal have ro og slappe af det første døgns tid.
- Træthed og hyppigere vandladning er almindeligt.
- Sørg for at din hund har adgang til masser af frisk vand.
- Efter KST kan eventuelle gamle skavanker blusse op men det fortager sig efter 48 timer.
Bestiller du tid til behandling, skal du være opmærksom på, at hunden skal have ro minimum et døgn efter behandling og at der skal gå minimum 48 timer mellem behandling og aktivitet i form af mental eller fysisk udfordring som fx konkurrence, udstilling, markprøve eller lignende.
Vores kroppe, både hundens og vores egen, vil altid forsøge at genskabe en balance og forsøge at hele sig selv.
Er der en blokade/spænding i kroppen, kan det forsinke eller forhindre den i at hele sig selv, hvilket kan resultere i ændring og spændinger andre steder i kroppen og evt. også påvirke psyken.
Ved ulykker, operationer eller andre hændelser (overfald af anden hund, voldsom leg eller lignende) bliver den kranio-sakrale rytme forstyrret og man taler om, at der opstår en blokade.
En blokade kan også være medfødt eller opstå i forbindelse med fødslen.
KST kan fjerne denne blokade, så kroppen kan hele sig selv. Under en Kranio-Sakral Terapi behandling vil du oftest opleve, at din hund slapper af og kan falde i søvn. Din hund vil eksempelvis også sukke, gabe, smaske eller prutte, hvilket er et tegn på, at hundens krop reagerer på behandlingen.
Har din hund behov for Kranio-Sakral Terapi?
Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 25135839, sende en mail til kontakt@kst-hund.dk eller udfylde kontaktformular herunder, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.